Løsninger

Kort om Enopsol

Enopsol er totalleverandør af grundvandskøle-
og varmeanlæg til industri, bygninger og fjernvarme

- og varetager alle faser i etableringen fra forundersøgelse, myndighedsansøgning, myndighedsbehandling, projektering/engineering, test, udførelse, dokumentation, undervisning af driftspersonale, løbende drift og fjernovervågning samt energioptimering af tilknyttede anlæg.

Vi udfører anlæg indenfor industri, fjernvarme og større bygninger

Besparelser på op til 90 % af køleudgifterne og op til 60% af varmeudgifter er realistisk for virksomheder, der vælger at sæsonlagre varme og kulde i grundvandsmagasiner. Princippet hedder ATES (Aquifer Thermal Energy Storage) og anvendes i Enopsol's turn-key grundvandskøle- og varmeanlæg. For at nå ovennævnte besparelsesprocenter er det en forudsætning, at det samlede energi- og styresystem, som ATES-anlægget bliver en del af, fungerer optimalt sammen. Enopsol har erfaring fra adskillige systemoptimeringsprojekter.

Enopsol har som den førende leverandør i Danmark erfaring med samtlige typer af grundvandskøle- og varmeanlæg, der er opført i Danmark siden teknologien blev introduceret i 1990érne. Alene inden for de seneste år har Enopsol designet og opnået myndighedstilladelse til opførelse af otte store anlæg, hvoraf Enopsol selv har leveret de seks i totalentreprise. I alt har Enopsols medarbejdere erfaring fra etablering af mere end 25 anlæg i Danmark.

 

Enopsols forretningskoncept

 

En kontrakt med Enopsol om udførelse af et grundvandskøle- eller ATES-anlæg omfatter alle faser af projektet fra de indledende forundersøgelser, tilladelser fra myndighederne til og med aflevering af anlægget og det første års drift og fjernovervågning.
Hvis vi har vurderet, at det er muligt at opnå tilladelse til anlægsetablering, tager vi efter kontraktindgåelsen det økonomiske ansvar for myndighedsgodkendelsen. Kan tilladelsen mod forventning ikke opnås, vil den indgåede kontrakt kunne annulleres uden omkostninger for kunden.

 

 

"Potentialet for grundvandskøling åbner i Danmark for en CO2 - reduktion på mere end 220.000 tons/år med en tilbagebetalingstid på mellem tre og seks år og ved nybyggeri på under et år".
- Konklusion fra ELFORSK projekt støttet af Dansk Energi.´

 

Læs mere om Enopsol

Projekter

Widex Domicil i Lynge, Allerød

Widex er en af verdens førende virksomheder inden for digitale høreapparater. Opvarmning og køling af virksomhedens nye domicil baseres som det første i Danmark udelukkende på et energibesparende grundvandssystem (ATES anlæg). Byggeriet er opført med tanke for miljøet, idet bygningen er CO2-neutral og er selvforsynende med energi, køling og opvarmning.

 

Læs mere

Rambøl i Ørestaden

SEB Ejendommes nye store kontorhus i Ørestad bliver Rambølls nye domicil. Bygningen har et helt unikt energisystem baseret på et termisk balanceret grundvandskøleanlæg ATES (Aquifer Thermal Energy Storage).

Læs mere

Gartneriet Hjortebjerg

Gartneriet Hjortebjerg opbevarer som det første væksthus i Danmark overskydende varme på 30 grader om sommeren i et sandstens grundvandsmagasin. Varmen genereres ved at nedkøle et 8000 m² stort drivhus.

Læs mere

Gir du kaffe - gir vi en præsentation

Vil du vide mere om, hvordan Enopsol kan hjælpe dig, så kontakt os og lad os snakke uforpligtende om det.

Kontakt os

Tilmelding til seminar

Tilmeld dig et af vores seminarer og lær mere om, hvordan du kan nedbringe dit energiforbrug - samt hvordan Enopsol kan hjælpe dig på vej.

    Læs mere

    Lovgivning

    Den stedlige kommune er sagsbehandler for ansøgninger om grundvandskøle-/varmeanlæg.
    Ansøgningerne behandles efter Vandforsyningsloven (tilladelse til indvinding af grundvand) og Miljøbeskyttelsesloven (tilladelse til tilbageledning af grundvand).

    Læs mere